Musical på Skanderup Efterskole


[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Skanderup Efterskole har i denne uge arbejdet på højtryk
for at få musicalen ’Summer Nights’ stablet på benene.
’Summer Nights’ handler om to highschoolelever, der forelsker sig,
men må gå igennem en del udfordringer, før deres kærlighed kan blomstre.

Forestillingen spiller:
Tirsdag d. 13. januar kl. 19:30
Onsdag d. 14. januar kl. 10:30
Torsdag d. 15. januar kl. 10:30 og kl.19:30
Fredag d. 16. januar kl. 10:30

Gratis billetter til de offentlige forestillinger kan bestilles på skolens hjemmeside

Forundring fryder

Skuespilleren Frederik Lomholt Poulsen, som spiller den mandlige hovedrolle Danny Zuko, udtaler:
“Jeg synes, at det sjoveste er at arbejde med alle de her mennesker, og det jeg tror bliver det fedeste til forestillingerne, er sangene, da vi har arbejdet hårdt med dem, så det bliver rigtig sjovt at fremvise”.

Skuespilleren Freja Ravn Nissen som spiller Sandy Olsson udtaler:
“Jeg synes, at processen har været meget sjov, fordi alle skuespillerne og sangerne virkelig har hygget sig med at øve, og være de karakterer de skal spille”.
Freja fortsætter: ”Jeg mener, at det publikum kan se allermest frem til, er den gode musik og de gode sange – det bliver en ren fest”.

Danmarks Indsamling
Samtidig med denne musical vil skolen samle ind til Danmarks Indsamling, som med årets tema uretfærdighed sætter fokus på den ulige fordeling af goder i verden.
Danmarks Indsamling er hele Danmarks indsamling. En gang om året går 12 humanitære organisationer og DR sammen og samler ind for at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande med at nå FNs 2015 Mål. Skolen samler ind ved en donationsmiddag for skolens forældre fredag aften, og alt overskud fra salg i forbindelse med andre forestillinger går direkte til Danmarks Indsamling.

For yderligere information kan skolens forstander Rune Peitersen kontaktes på:
forstander@skanderupefterskole.dk eller 31341045[/vc_column_text][vc_gallery type=”image_grid” interval=”3″ images=”250,251″ layout=”3″ gallery_style=”1″ onclick=”link_image” custom_links_target=”_self”][/vc_column][/vc_row]


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *