Nytårskur hos Røde Kors nørklerne i Lunderskov.

By February 5, 2015 Lunderskov No Comments

Onsdag i sidste uge mødtes 32 nørklere i Røde kors butikken, Storegade 5 i Lunderskov, til nytårskur, med hygge og et par stykker af Superbrugsens lækre smørrebrød, ledsaget af en øl og snaps, betalt af gruppens kaffekasse. Genbrugsbutikken er lukket den dag og der er opstillet borde og stole i baglokalet til formålet.

Den første onsdag, man mødes i det nye år, er der altid nytårskur. Ellers mødes de frivillige nørklere, fra lokalområdet og et par stykker fra Vejen og Kolding, den sidste onsdag i hver måned, over en kop kaffe, for at aflevere flotte strikkede ting og hente nyt garn.

Det bliver til flere hundrede, flotte modeller, som de dygtige damer fremstiller og som Tove Sørensen pakker sammen og sender videre, som nødhjælp mv, via Røde Kors i Kliplev.

De frivillige nørklere gør et stort arbejde og fra Lunderskov lokalafdeling i Røde Kors, skal der lyde en stor tak til dem for deres flotte arbejde.

Leave a Reply