Et hjerte af guld og en tuba af messing


[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]”Tudsegammelt er navnet på det I har savnet. Dansk rap med et hjerte af guld og en tuba af messing.”

Sådan præsenterer gruppen ”Tudsegammelt” sig selv, og så er tonen slået an.

Lørdag den 7. februar spiller de på Godset i Kolding.

Siden 2010 har verdens ældste nye gruppe, som de også kalder sig selv, været at finde som en fast del af den danske hiphopscene. Med kun to udgivelser har gruppen formået at cementere sig som nogle af landets bedste – og især live har de væltet publikum og anmeldere omkuld med en kæmpestor kontrabas og “The Roots”-inspirerede trommebreaks.

Med en baggrund i hiphop, trash jazz og dødsmetal har Tudsegammelt formået at skabe sit helt eget lydunivers. Musikken er hverken højtravende eller ligegyldig. Den er nærværende og med en nerve, du kun finder hos Tudsegammelt. Et sjældent indblik i fem forvoksede drenges parallelle Tudsegamle verden.

SJAKKET – en sidegevinst
Og besøget af Tudsegammelt giver derudover  en stor sidegevinst for publikum.

Orkesteret  suppleres nemlig af ”Sjakket”.

En forvirret samling nordjyder, der på fornemste vis præsenterer en multikulturel olfert af cumbia, balkan og tør boombab. Live er disse drenge en sprængfarlig cocktail af kaos, energi og glæde.[/vc_column_text][vc_gallery type=”image_grid” interval=”3″ images=”287″ layout=”3″ gallery_style=”1″ onclick=”link_image” custom_links_target=”_self”][/vc_column][/vc_row]


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *