Åbning af nye biblioteksstationer

By January 19, 2015 Lunderskov No Comments

Åbning af nye biblioteksstationer i Hejls og Jordrup

Borgerne i Hejls og Jordrup og andre interesserede inviteres til indvielsen af nye biblioteksstationer i LokalBrugsen Jordrup og Dagli’Brugsen Hejls den 30. januar. Med de nye biblioteksstationer behøver borgerne nu kun at gå i deres lokale brugs for at hente og aflevere biblioteksmateriale.

Invitation til områdernes beboere
Borgerne i Hejls og Jordrup og andre interesserede er meget velkomne til at deltage i åbningen hvor Næstformand for Kolding Kommunes Kulturudvalg Merete Due Paarup står for indvielsen. Biblioteket vil være repræsenteret af Bibliotekschef Pia Henriette Friis i Jordrup og Formidlingschef Ole Sønnichsen i Hejls.

Nemmere adgang til biblioteksmateriale
Med de nye biblioteksstationer bliver det nemmere for borgerne i lokalområderne at få fat i bøger, musik og andet biblioteksmateriale. Det eneste det kræver at, at man er oprettet som låner på Koldingbibliotekerne. Man kan bestille biblioteksmateriale på www.koldingbib.dk, pr. telefon eller via e-mail og så bliver det levereret til brugsen til selvafhentning inden for hele butikkens åbningstid.
-Vi håber, at lokalsamfundet tager godt imod det nye tilbud, og at vi gennem dette tilbud kan nå ud til endnu flere, der kan få glæde at biblioteket, siger bibliotekschef Pia Henriette Friis.

Tid og sted
30. januar 2015
LokalBrugsen Jordrup – kl. 9.30
Hovedgaden 43
6064 Jordrup

Dagli’Brugsen Hejls – kl. 11
Hejls Landevej 34
6094 Hejls
Der vil være kaffe og kage til de fremmødte og det er muligt at blive oprettet som låner.

Samarbejde med brugsen
Det er et samarbejde mellem Dagli’Brugsen i Hejls og LokalBrugsen i Jordrup og Koldingbibliotekerne, der har resulteret i den ordning. Brugsen lægger lokaler til, mens Koldingbibliotekerne står for teknikken og for at få bestillingerne ekspederet og sendt dertil.

Leave a Reply