HINANDENS VERDEN – en rejse gennem Løgstrups bog Den etiske fordring

By February 5, 2015 Lunderskov No Comments

Foredrag ved David Bugge torsdag d. 19. februar kl. 19.30 i Lejrskov Præstegård

Bugge giver os i en let tilgængelig form nogle af grundtankerne i Løgstrups bog Den etiske fordring.

Vi er hinandens verden, siger Løgstrup. Vi har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at vi holder noget af dets liv i vores hånd. Men magten kan bruges vidt forskelligt: Til omsorg eller til ødelæggelse. Nogen tredje mulighed gives ikke. Denne sårbare udleverethed – i glæden og i lidelsen, i kærligheden og i talens tillidsfulde åbenhed – er et gennemgående tema i Løgstrups Den etiske fordring, der regnes for et hovedværk i nyere dansk teologi.

David Bugge er lektor i teologi ved Aarhus Universitet, hvor han bl.a. arbejder med Løgstrups tænkning og med forholdet mellem kristendom og litteratur. Har om Løgstrup senest udsendt bøgerne Løgstrup og litteraturen (2009), Hinandens verden (2011) og Løgstrup & skolen (2014).

Bugge er kendt for at være en meget god formidler.

Foredraget kræver ingen særlige forkundskaber. Alle er velkomne.

Kaffebord 50 kr.

ksp

Leave a Reply